Inertia image. © Pexels

Sådan Foregår Import af Biler til Danmark

Det er blevet mere og mere populært at kigge efter bil udenfor de danske grænser. Eftersom Danmark er et relativt lille land, så er det naturligvis begrænset hvor stort et udvalg, de danske forhandlere kan stille til rådighed. Biler er dyre, og de danske afgifter hjælper ikke ligefrem på det: de danske forhandlere er derfor nødt til at være omhyggelige med hvilke modeller de vælger at stille frem og sælge i Danmark. Det er selvfølgeligt frustrerende hvis man leder efter nogle ting, der ikke er populære eller udbredte nok til, at de danske forhandlere tør satse på dem. Her er den eneste løsning så at kigge efter en bil i udlandet, og så importere den til Danmark.

Men hvordan foregår det, når man sådan skal importere en bil fra udlandet? Det kan godt lyde både dyrt og uoverskueligt, og det er hvad der længe har holdt folk væk fra at gøre det. Men det er faktisk ganske overskueligt, specielt hvis man benytter et lokalt import firma til at hjælpe én med processen.

Lad os tage et konkret eksempel. Import af bil fra tyskland er blevet ret almindeligt, og det giver også god mening. Bilmarkedet i Tyskland er betydeligt større end herhjemme, og der er et langt større udvalg. Samtidig er det ganske overskueligt at skulle transportere bilen til Danmark fra vores naboland. Sidst men ikke mindst, så er Tyskland en del af EU, hvilket gør processen langt nemmere, end hvis man forsøger at importere en bil fra et land udenfor EU.

Hvis du gerne vil importere en bil fra Tyskland, så foregår det på den måde, at bilen skal toldsynes her i Danmark. En toldsyning betyder, at SKAT kigger på standen af den bil du ønsker at importere, så de kan sætte afgiften derefter. Vær opmærksom på, at der er en vis sagsbehandlingstid her, hvis du ønsker at gøre det på egen hånd. Selskaber der specialiserer sig i import af biler fra udlandet kan typisk gøre tingene hurtigere.

Før bilen kan toldsynes, så skal du selvfølgeligt have den transporteret til Danmark. Du kan vælge at gøre dette selv: find en måde at komme til Tyskland på, og kør så bilen til Danmark på egen hånd. Du skal have tyske prøveplader for at kunne gøre dette. Alternativt kan du hyre en autotransportør til at transportere bilen til Danmark for dig.

Når bilen så er kommet til Danmark og er blevet toldsynet, så skal du have nogle danske nummerplader til din tyske bil. Når det er gjort, så har du succesfuldt importeret en bil fra Tyskland, og kan nu køre i den som var den købt i Danmark. Det er altså slet ikke så besværligt endda, og det forklarer nok også den stigende interesse i import af bil fra Tyskland.