Der er meget få ting her i livet, der er nær så stressende, som at skulle købe sig en bolig. Det lyder måske lidt underligt, da det jo på sin vis er en ret luksuriøs situation at stå i: hvis du står overfor at købe en bolig, så går tingene nok ret godt. Du har sandsynligvis et stabilt job med en fornuftig løn, og er nok ved at flytte sammen med en partner, der også står i en ganske udmærket situation. Hvad er der så, at være stresset over? Men stress handler ikke bare om ren og rå overlevelse: alle situationer vi anser som værende farlige eller risikofyldte er noget, der sætter gang i adrenalinen og får hjertet til at pumpe hurtigere.
Det er selvfølgeligt ikke direkte livsfarligt at købe sig en bolig: men det er stadig en skræmmende ting, at skulle kaste sig ud i. Selv med en god løn og et stabilt arbejde, så er priserne på boliger svimlende høje. Det er ikke lige hver dag, man står og skal overveje hvor man vil lægge en million kroner eller mere. Det er en ekstrem stor udgift, og for de fleste danskere, er det den største mængde penge de nogensinde kommer til at bruge på en enkelt ting. Det hjælper selvfølgeligt lidt, at pengene bliver lagt ind i et hjem, og derfor ikke helt forsvinder. Man kan jo altid sælge igen. Men det hjælper ikke særligt meget på angsten ? specielt ikke, hvis det er første gang, man står i en situation hvor man overvejer at købe en bolig.
Så hvad kan man gøre for, at bevare den indre ro, på trods af denne nye og skræmmende situation? Som med så mange andre ting, der kan virke overvældende, så hjælper det altid at have nogen at støtte sig op ad. Hvis din partner har prøvet at købe et hus før, så vil han eller hun sikkert kunne hjælpe dig med at bevare roen. Du kan også spørge familie tid råds. Men det bedste du kan gøre er nok at søge køberrådgivning hos en professionel. Som køber er der ikke nogen bedre måde, at sikre at du laver en fornuftig handel på, end ved at søge rådgivning hos nogen der virkeligt ved, hvad de laver.
Der er mange ting man skal vide om en bolig, før man kan vurdere, om det er en god eller dårlig investering. Det er her hvor køberrådgivning virkeligt skinner igennem: her får du en uvildig gennemgang af boligens stand og de relevante byggetekniske forhold. De hjælper dig med at forstå hvad der står i tilstandsrapporten, og hvad energimærkningen betyder i praksis. Der er mange ting at holde styr på, og hvis man ikke selv har en byggefaglig baggrund, så giver det kun mening, at spørge en erfaren ekspert til råds.