Der var en gang, hvor religion var den eneste måde, vi kunne føle at vi havde bare et nogenlunde overblik over, hvordan tingene hang sammen. Vi skal huske på, at videnskaben og alle dens gennembrud er en meget ny opfindelse, og kun er noget der virkeligt er begyndt at ske i de sidste par hundrede år. Før det var alt omkring os et mysterium, og det fik naturligt os mennesker til at lede efter en forklaring. Det behøver ikke engang være en god forklaring: bare der var et eller andet der kunne tilfredsstille vores behov for en ?mening? bag de ting, vi observerede.
Hvorfor blev folk syge? I tusindvis af år var vi ikke bekendte med, at der var noget der hed ?bakterier? eller ?virus?. Folk kunne være sunde og raske den ene dag, og så pludseligt have en høj kropstemperatur og have det dårligt den næste. Hvis vi var kolde og rationelle robotter ville vi nok bare sige ?Det sker nogle gange, vi ved ikke hvorfor, men måske vi burde undersøge det?. Men vi er mennesker. Når man ikke ved hvorfor noget sker, så betyder det også, at man ingen kontrol har over det. Det er aldrig en god følelse ikke at have nogen kontrol. Specielt når det handler om vores eget, og dem vi elskers, ve og vel. Så naturligvis begynder folk at komme med teorier. Disse teorier vil naturligt være bundet op på de ting, vi mennesker ellers føler er ?rigtigt? og ?forkert?.
Vi er naturligt udstyrede med en vis form for retfærdighedsfølelse. Hvis én person skader en anden person uden god grund, så føler vi et behov for at straffe vedkommende. Så det virker meget naturligt, at vi i vores søgen efter en ?grund? til at folk blev alvorligt syge, ville komme frem til at denne person måske havde gjort noget, der fortjente at blive straffet. Hvem står for at lave denne straf? Det måtte være en eller anden magtfuld og usynlig enhed, der uden at blive set kunne forvolde død og sygdom. Måske det var sådan, idéen om guder kom til verden.
Men i moderne tid har videnskaben overtaget. Vi har fået svar på mange af livets mysterier. Men én ting videnskaben ikke kan gøre for os, er at få os til at føle os forbundet til noget større. Give en mening med tingene, og en fornemmelse af, at være en del af noget ud over vores eget ego.
Men vi har fundet noget der kan gøre det: vores egen moder jord. Vi er endeligt blevet opmærksomme på, at vi som mennesker er en del af noget større. Vi er en del af vores race og vores planet. Så vi må passe på den så godt vi kan. Vi er begyndt at gå op i energimærkning på vores boliger, og mindsker vores negative indflydelse på miljøet. Vi støtter op om tiltag, der kan redde vores planet. Vi arbejder på at minimere den globale opvarmning, og forhåbentligt få tingene tilbage i balance. Moder jord er blevet vores nye religion, men i modsætning til de gamle, så giver det hele mening her. Det er ikke blot en fantasi der giver os håb, men en sandhed som håbet fast kan hvile på.