Inertia image. © Pexels

Sådan er det at være kærester med en vaskeægte heks

Min kæreste er en heks. Nu tænker du sikkert, at det da er en grim ting at kalde én man elsker. Det skyldes imidlertid blot, at du har en anden forståelse og fortolkning af ordet ?heks? end både hun og jeg har. Jeg tænkte også ligesom du gjorde i starten: hvis nogen blev kaldt en heks, forestillede jeg mig en en gammel kone, med en stor grim vorte på næsen og skingrende sindssyg oppe i hovedet. Hvis det er det billede man har af en ?heks?, er det selvfølgeligt et dømmende ord. Min fortolkning af ordet forandrede sig, godt og vel to måneder efter jeg havde mødt min nuværende kæreste for første gang.

Vi var efterhånden blevet rigtigt trygge ved hinanden, og brugte så mange af dagens timer sammen som vi overhovedet kunne slippe afsted med. Hun var lidt den mystiske type, og det krævede mange lange samtaler at vinde hendes tillid. Det var til gengæld det hele værd, at se hende åbne sig fuldstændigt op som en smuk rose. Kort efter havde jeg vundet mere, end bare hende tillid i mig ? jeg havde vundet hendes hjerte. Vi gik hånd i hånd igennem den nærtliggende skov, og hun fortalte mig navnene på alle planter vi gik forbi. Jeg var en anelse forbløffet over at hun vidste så meget om naturen, men tænkte ikke videre over det. Jeg fløj rundt på en lyserød sky, og smilede over hvor godt livet er.

Pludselig var der et højt dyt. Hvinende bremser. Det føltes som om alt gik i slowmotion, da jeg drejede hovedet og kiggede mig tilbage. Der var en bil, og jeg stod midt på vejen.

Heldigvis nåede jeg at kaste mig væk, og fik kun nogle overfladiske skrammer på mit højre ben. Bilen stak af. Jeg haltede med min kæreste hjem til hende, og hun forlod mig pludseligt. Jeg tænkte at hun nok ledte efter en førstehjælpskasse, men nej ? pludseligt stod hun foran mig med diverse blade og en forbinding. Hun lagde det omkring mit ben, og fortalte mig her, at hun var en heks. En slags ?medicinmand? der havde lærte lidt af hvert fra sin mor og bedstemor. Alt var givet videre fra generation til generation.

Urtehaven var fyldt med planter der alle havde en medicinsk virkning på det ene eller det andet. Hun havde også et par kødædende planter derhjemme. Hun fortalte mig, at heksekunst ikke kun handlede om at slå op i gamle slidte bøger ? der var også plads til innovation. Hun havde bestilt nogle chilifrø hjem, som hun ville til at gro og eksperimentere med. Studier havde efter sigende vist, at de kunne bruges til smertebehandling.

Jeg fik heldigvis ikke drysset chili i såret, men hendes forbinding fik hurtigt dulmet smerterne. Det store sår helede i løbet af blot få dage, hvor hun skiftede forbindingen med jævne mellemrum.

Min kæreste er en heks, og det er jeg glad for. Det er en fantastisk ting.