Inertia image. © Pexels

De 3 bedste danske hjemmesider til bilhandel

Når der skal handles bil ? uanset om du vil købe, sælge eller begge dele ? så er det først og fremmest med at finde nogle andre, der kunne være interesserede i en handel fra den modsatte side af bordet. Sådan har det altid været og med alle former for handel, men nu til dags kan det hele klares hjemmefra, hvis man blot kender de rigtige hjemmesider. Lige præcis med så stort et køb som en bil er det nok værd at se bilen, før man køber den, men du kan da i det mindste spare en masse tid ved kun at se på en enkelt bil eller måske en håndfuld.

De fleste er allerede klar over, at et af de helt åbenlyse steder, hvor du kan købe eller sælge en bil, er Den Blå Avis, måske bedre kendt som DBA. Du kender måske til den fysiske avis, men de kan også findes på dba.dk. En af de helt store fordele ved at handle gennem Den Blå Avis er, at du kan betale med PayPal, så din betaling kan trækkes tilbage, hvis du bliver snydt ? og at du sandsynligvis ikke bliver snydt, fordi du kan vælge kun at handle med folk, der har verificeret deres brugerkonto med NemID. Der er trods alt tale om nogle store beløb, hvis du da ikke har tænkt dig at købe eller sælge en Fiat Panda.

Et andet godt bud er Gul & Gratis, som også findes på nettet. Deres hjemmeside er guloggratis.dk, hvor du kan købe og sælge stort set hvad som helst. På mange måder ligner det Den Blå Avis, men der er nogle enkelte forskelle, der primært består i hvilke bekvemmeligheder og gebyrer købere og sælgere har. Den primære fordel ved at bruge Gul & Gratis er, at du når ud til flere mennesker, end hvis du nøjes med Den Blå Avis. Hvis du vil købe en bil, så er der selvfølgelig flere muligheder at vælge imellem, hvis du bruger begge hjemmesider.

Sidst men helt sikkert ikke mindst kan du gå ind på Hessel.dk og forhandle direkte med Ejner Hessel. Der kan være mange ulemper ved at forhandle med privatpersoner, så hvis du gerne vil undgå dem, er det da helt sikkert værd at kontakte en rigtig bilforhandler. Det kan desuden være, at de vil tage din gamle bil i bytte, hvis du har sådan en ? så behøver du ikke at tænke på dét. Ud over at du kan slå to fluer med ét smæk, så er der også fordele med hensyn til garantier og så videre. I sidste ende må du selvfølgelig selv vurdere, hvad der giver mest mening i din situation, men nu ved du da i det mindste, hvilke muligheder du har, eller i hvert fald tre af dem.