Jeg var for nyligt på date med en pige, som en af mine gode venner tænkte ville være et godt match for mig. Hvorvidt min ven havde ret må tiden vise, men det var i hvert fald en af de mere interessante dates jeg har været på. Hun stillede nemlig de vildeste spørgsmål, og jeg var helt forbavset over hvor meget bedre jeg kom til at kende både hende og mig selv efter sådan en aften.
En af de ting hun spurgte mig om ? og jeg ved virkeligt ikke hvordan hun fik drejet samtalen så naturligt derover ? var, om jeg nogensinde havde grædt. Selvfølgeligt havde jeg det, svarede jeg. Så ville hun vide hvornår og hvorfor. Det tog mig lidt længere tid, at tænke over det. Men pludseligt gik det op for mig, at der var en oplevelse, der havde gentaget sig flere gange i mit liv, som hver gang havde fået mig til at græde. Men det var ikke triste tårer ? nej, jeg græd af glæde hver gang!
Første gang var da jeg var 6 eller 7 år gammel. Det var min fødselsdag, og jeg havde knap nok sovet den nat. Jeg kunne aldrig falde i søvn, når der skulle ske noget stort og spændende den næste dag. Jeg lå altid og tænkte på, hvad jeg mon ville få i gave, og hvor stor kagen ville være. Så da mine forældre og mine søskende endelig kom ind af døren, med fødselsdagsflag i hånden og sang på læberne, var jeg en underlig blanding af træt og mega spændt.
Der var 5 pakker til mig, og jeg tænkte længe over, hvilken rækkefølge jeg skulle åbne dem i. Jeg besluttede mig for at tage den mindste først. Jeg havde jo lært, at man skal gemme det bedste til sidst, og jeg havde en idé om at jo større en gave var, jo bedre var den. Til min store overraskelse var denne lille pakke dog den bedste gave i hele verden. Det var en lille model bil: og bedst af alt, det var en Renault! Jeg var fuldstændigt besat af biler som barn, og det skyldtes nok til en vis grad, at vi altid havde et Renault magasin liggende. Jeg kunne kigge på de biler i timevis som barn. Jeg havde ikke engang ønsket mig en legetøjs bil: mine forældre havde bare tænkt, at jeg nok ville sætte pris på én. Og hvor havde de ret! Jeg begyndte med det samme at græde af glæde. Jeg legede med den Renault bil i et par timer før jeg kom i tanke om, at der jo var 4 andre gaver også.
Nogle år senere overraskede min far mig, da ha samlede mig op henne i skolen. Mine forældre havde nemlig besluttet sig for at få en ny bil, og da min far arbejdede hos en Renault forhandler, så endte de selvfølgeligt med at købe en Renault. Jeg havde ingen anelse om dette, før min far pludseligt kørte op til mig på parkeringspladsen og rullede vinduet ned. Først var jeg bare stum og overrasket. Så begyndte tårerne at trille igen ? jeg var stadig vild med Renault, og nu havde vi én! Sidste gang jeg græd, var selvfølgeligt da jeg endelig selv købte mig en Renault.