Når Vi Fejlagtigt Lærer at Være Ligeglade med Moden

Mode mand

Menneskelige reaktioner på ting i vores omverden har det altid med at være overdrevne. Det har nok noget at gøre med, at vi har det langt nemmere ved at håndtere hvis ting er sorte eller hvide: hvis vi bare kan se væk fra nuancerne, og sige at det ene er rigtigt og det andet er forkert. Problemet er bare, at verden ikke er i sort/hvid: den er fyldt med alle regnbuens farver, og så lidt til. Hvis vi erkender at det er tilfældet, så må vi også mande os op, og kigge på alle faktorerne før vi træffer beslutninger.

Grunden til jeg bringer det op er, at jeg for nyligt har set en helt masse drama omkring at vi skal holde op med at gå op i mode. Beskyldninger om at det er en kapitalistisk drevet pengemaskine der bare ønsker at gøre os forbruger til zombier der bliver ved med at betale for at være med på bølgen. Men hold nu lige op, ikke? Tror du ikke der var mode lang tid før de kapitalistiske markedskræfter kom til at sidde så tungt på den vestlige verden som de gør i dag? Tror du ikke der er noget der hedder modetøj og tasker i lande, hvor økonomien ikke er drevet af kapitalisme?

Moden har været med os altid. Vi har altid kigget på andre menneskers udseende, og forsøgt at aflæse noget omkring deres personligheder. Derfor har vi også altid arbejdet på at justere vores udseende, så det vi signalerer rent faktisk stemmer overens med hvem vi er. Da mennesker er sociale dyr, så er en udbredt og velset værdi det, at man har forståelse for sine medmennesker og ønsker aktivt at engagere sig med dem. Det kan man vise ved at iklæde sig tøj, der tematisk set er kompatibelt med det tøj, som størstedelen af andre mennesker går i: altså følge moden!

I dag har vi mange flere måder at udtrykke os på en nogensinde før, og det betyder at vi har formået at kombinere denne mulighed for at ”følge moden” samtidig med at man kan give tingene sit eget twist, og vise noget omkring sin individualitet og personlige værdier. Du siger noget andet med en Samsonite taske end du gør med en fra et andet modemærke: men begge dele følger den nuværende trend i moden.

Kapitalismen har altså blot lyttet til det behov folk har for at kunne udtrykke deres individualitet, uden at gå på kompromis med at signalere deres sociale forståelse. Den presser ikke folk i nogen nævneværdig grad til at ”følge moden”: den tilbyder blot måder at gøre det på, som er efterspurgte. Det er fint at være kritisk overfor markedskræfterne, men når argumenterne ikke holder stik, så skader det altså kun kritikken.