Danmark har vokseværk når det kommer til nystartede virksomheder. Det er en interessant udvikling, fordi det er et vokseværk i en anden dimension, end vi har set før. Normalt vokser virksomheder op ad: nogle få virksomheder klarer sig godt, opkøber nogle af de mindre virksomheder, og bliver til mastodonter. Kæmpe virksomheder der kan presse konkurrenter ud af markedet, og spille højt spil. Men det danske erhvervsliv ser anderledes ud i dag: væksten op ad er stagneret, og vi ser nu i stedet vækst ud ad. Der er mange små virksomheder, og de nægter at lade sig opkøbe.
Det handler i høj grad om, at drømmen har ændret sig. Det er gået op for de danske iværksættere, at de ikke bliver mere lykkelige af, at have en kæmpe virksomhed med milliard omsætning. Tværtimod byder den på mere stress og mindre fleksibilitet. De fleste drives til at starte egen virksomhed, fordi de så kan styre deres egen tid, og handle efter deres egne værdier: altså ting der forsvinder, i det øjeblik virksomheden når mastodont størrelsen. Vi har lært af de gamle entreprenørers fejltagelser, og holder i stedet det reelle mål for øje: værdiskabelsen.
Målet er at kunne skabe en vis værdi ? den forandring man ønsker at bidrage med til verden ? uden at gå på kompromis med hvad man selv står for, og gerne vil have ud af sit liv. Det betyder typisk, at virksomheden ikke vokser sig specielt stor. Og det er helt okay, at være sådan en lille virksomhed: de fleste vil endda mene, at det er bedre!
Men hvad med mulighederne? Begrænses man ikke i, hvor meget man kan udbrede denne værdi, eller i hvor høj grad den kan skabes, når man sætter et loft for væksten? Det har været den primære motivation for mastodonterne i sin tid: det virkede som en nødvendighed for, at kunne fortsætte visionen. Men i dag ved vi bedre. Forretningslivet i Danmark handler i dag mere og mere om partnerskaber. Med en agillic partner, kan man eksempelvis komme rigtigt langt med automatiseringen af ens markedsføring, uden at skulle starte en ny afdeling og ansætte 12 mennesker. Ved at alliere sig med et eksternt revisionsfirma, kan man sælge mere og bredere, uden at skulle have en dedikeret regnskabsafdeling inde i virksomheden. Internettet har selvfølgeligt også gjort meget: der kan reklameres over hele verden, selvom man kun har kontor ét sted. Alt er blevet globaliseret, og denne globalisering er noget de danske iværksættere virkelig har taget til sig, og som har lagt bunden for den nye bølge af små virksomheder, der godt kan lide deres størrelse. Vi vil sandsynligvis se flere partnerskaber på tværs af disse små virksomheder, og disse ?spindelvæv? af kompetencer vil med al sandsynlighed vippe de sidste mastodonter væk.