Der har til alle tider eksisteret to lejre, når en mand eller en kvinde står overfor, at skulle købe sig en bil. På den ene side har vi dem, der mener at man altid bør købe en ny bil, mens man i den anden ende har dem, der mener at kun en brugt bil giver mening. Denne artikel har til formål at udstille argumenterne fra begge sider, så du som fremtidig bilejer kan lave overvejelsen selv, og tage en beslutning som du føler er rigtigt for dig.
For at gøre denne artikel så nem at gå til som muligt, vil jeg benytte et mere eller mindre konkret eksempel. Lad os sige, at du allerede har besluttet dig for en bil du gerne vil have. Lad os sige, at den bil er en Kia Rio. Det eneste du mangler at tage stilling til er, om du skal købe din Rio som en ny bil, eller du skal handle brugt.
En person, der er fortaler for at købe en ny kia, vil ofte starte med at appellere til følelser omkring ejerskab. Er det virkelig din bil, hvis den har været ejet af en anden person, før dig? Bilen har en anden lugt, som er et produkt af den tidligere ejer. Du kender det sikkert, fra når du har besøgt venner og bekendte: deres hjem har en helt særlig lugt. Typisk er det ikke en dårlig lugt eller noget som helst: det er bare en lugt, du associerer med de mennesker. Bilen har sandsynligvis også visse skavanker: små ridser hist og her, og måske er visse ting på bilen blevet udskiftet med tiden. Den tidligere ejer har altså lagt en form for personligt præg på bilen, og dette præg får du med i pakken, når du køber en brugt bil. Argumentet er altså, at bilen aldrig helt kan blive din, fordi den har været ejet af en anden, der har farvet på nogenlunde permanent vis, ved at eje den først.
Her vil dem, der ynder at købe en brugt kia typisk udpege, at det er en utroligt gammeldags måde at tænke på. Hvis vi skruer tiden nogle hundrede år tilbage, så var det sådan mænd tænkte om kvinder, når de skulle finde sig en partner. Her yndede man at finde en jomfru ? en kvinde der ikke havde været sammen med en anden mand. Dette var med udgangspunkt i den samme frygt: at kvinden aldrig kunne blive helt ens egen, hvis hun havde været sammen med en anden mand først, og derfor var ?farvet? af ham. I dag ved vi jo godt, at en kvinde på ingen måde er ?i stykker? eller mindre værd, blot fordi hun har haft en eller flere andre partnere i fortiden. Fortiden farver ganske rigtigt, men det ændrer ikke værdien af individet eller bilen.