Nordiske detaljer til dit hjem

Hjemmet

Der er mange måder at få de nordiske fornemmelser ind i hjemmet på, men hvordan det skal gøres og hvor dominerende en plads de skal have er helt op til dig.

Første step

Er du i tvivl om, hvordan du kan få de nordiske detaljer ind i dit hjem på? Mange muligheder er ikke altid lig med en nemt valg, faktisk kan det netop være med til at gøre det hele til en større udfordring. Heldigvis er der mange andre, som har indrettet deres bolig med nordiske detaljer og hér er der meget inspiration at finde. Gå på opdagelse i magasiner, på nettet og husk de sociale medier, her er der nemlig meget inspiration at hente og de sociale medier er altid opdaterede på de nyeste trends. Gør det til et lille hyggeligt aften projekt med en god kop te og giv dig selv god tid til at søge rundt og finde de billeder, der tiltaler dig mest.

Tip: Gem dine favorit billeder og se på dem igen på et senere tidspunkt til anden runde af sortering i  billederne. Gentag processen til du har et klart billede af, hvordan du vil indrette.

En anden god metode du kan gøre brug af er at tage på inspirationsture i interiør forretninger og se, hvordan de har indrettet deres lokaler. De er eksperter på deres område, så der er helt sikkert en masse smukke opsætninger du kan få inspiration fra. Det er en helt anden oplevelse at kunne se produkterne i virkeligheden og derudover giver det dig en oplagt mulighed for at mærke materialerne. Også her er billeder af bestemte opstillinger en god ide. Husk at bevare det røde tråd igennem boligen for at skabe et harmonisk udtryk.  

Detaljer der fylder

Der er som sagt mange måder at få de nordiske detaljer ind i dit hjem, men hvor markant en forskel skal de gøre i din boligindretning? Ændringer i detaljer er ikke nødvendigvis kun ændringer små elementer. Større elementer kan også udgøre en detalje i rummet, det hele afhænger af måden det bliver sammensat på med de resterende elementer. Hvis du ikke ønsker at skifte ud i dit boliginteriør, men stadig gerne vil implementere flere nordiske detaljer, kan du overveje at male en væg. Det lyder måske som en overvældende detalje, men det er ikke nødvendigvis. Gå efter de nordiske, rolige farver med en kølig undertone og vælg en endevæg, hvor du gerne vil skabe dybde.Husk at få en prøve hos maleren og mal et lille test område på væggen for at sikre, at den farve du har valgt passer perfekt til rummet.

De mindre detaljer

Hvis du er på udkig efter de mindre detaljer til hjemmet, kan du gøre brug af samme udgangspunkt som før nævnt. Gå på udkig efter elementer i de nordiske farver og vær også opmærksom på materialet. Naturmaterialer emmer af Skandinavien og de nordiske værdier og du kan med fordel mikse forskellige materiale og farver. Et godt eksempel er stellet fra Broste Copenhagen, der er designet i nordiske farver og her kan du vælge at holde de i én farve eller mikse de forskellige serier og skabe et varierende stelsæt. Når du holder dig indenfor én stilart bevarer du nemlig det enkle udtryk der kendetegner den nordiske stil, samtidig med at du får muligheden for at skabe variation i hverdagen.

Hvordan du vælger at indføre et nordisk udtryk i hjemmet, er helt op til dig og du behøver bestemt ikke holde dig til én metode. Tag udgangspunkt i dine favorit inspirationsbilleder og hav dem gerne i nærheden når indkøbene til din nye indretning skal gøre